Sådan mindskes ekstrem varmestress – '26-forsøget

Skrevet af Daniel Neuenhagen | Aug 3, 2026, 6:02:10 PM

Når temperaturen stiger, lider græsset, og det samme gør alle, der er afhængige af, at græsset forbliver grønt, sikkert og funktionsdygtigt. For at teste TourTurf® GTP Green Turf Paint under netop disse forhold blev der gennemført et kontrolleret forsøg med Grow Tent-lamper, hvor ensartede græsstrimler blev udsat for højintensitets-vækstlamper, der var designet til at simulere den største varmestress om sommeren.

Afhængigt af blandingsforholdet giver GTP en naturlig farve med en lidt mere blålig nuance end traditionelle grønne pigmenter. Der anbefales en påføring på 1–3 l/ha i perioder med høje temperaturer, mens 1–2 l/ha effektivt dækker symptomer på sygdom, tørke og anden stressrelateret misfarvning. For Agrostis stolonifera anbefales højere påføringsmængder for at opnå den mest naturlige og ensartede farvedækning.

 

Behandling Dosering
Vand Ikke relevant
Høj 1,5 l/ha
Høj+ 5 l/ha

Tabel 1 Doseringer for behandlinger i dette forsøg.

 


To sæt strimler blev behandlet med GTP, mens et tredje, ubehandlet kontrolsæt kun fik vand (tabel 1). Ved hjælp af FLIR-termografi blev forskellene i overfladetemperaturen mellem de tre grupper overvåget i realtid, hvilket ikke blot gav tal, men også et visuelt billede af, hvordan varmen ophobede sig (eller blev holdt i skak) på tværs af græstæppet.

De foreløbige resultater taler for sig selv. De GTP-behandlede strimler var målbart køligere end de strimler, der kun fik vand, og den visuelle kontrast var lige så slående: den behandlede græstørv forblev grøn og sund med synlig ny vækst, mens de ubehandlede strimler viste tydelige tegn på varmestress og forringelse.

I det følgende ser vi nærmere på forsøget, hvad termografien afslørede, og hvad det betyder for græstæppets ydeevne under virkelige varmeforhold.

 

Måling af farven: Hvad L*a*b* fortæller os

For at underbygge den visuelle forskel mellem behandlingerne blev der anvendt et kalorimeter til at måle hver stribes farve på L*a*b*-skalaen, som er branchestandarden for numerisk beskrivelse af farver. L* måler lyshed, fra 0 (sort) til 100 (hvid). A* måler grøn-rød-aksen, hvor negative værdier angiver grønt og positive værdier angiver rødt. B* måler blå-gul-aksen, hvor højere positive værdier angiver mere gult.

De tre behandlinger viste et tydeligt billede (figur 1):

  • Vand/ubehandlet: a* ligger i det positive område (omkring +2,5), hvilket betyder, at strimlen afviger fra ægte grøn, med en lavere b*-værdi (~16,5), hvilket stemmer overens med det mere matte, stressede udseende, der ses i den ubehandlede gruppe.

  • Høj dosering: a* bevæger sig ind i negativt område (~-2), og b* springer til ~26, hvilket er et tegn på en stærkere og mere levende grøn farve. Høj+ dosis: a* er den mest negative af de tre (~-5), hvilket indikerer den dybeste grønne værdi, kombineret med den højeste b*-værdi (~35) for den rigeste og mest mættede farve samlet set, selvom en lavere L*-værdi (~27,5) viser, at denne strimmel også var den mørkeste.

  • Høj+ værdi: a* er den mest negative af de tre (~-5), hvilket indikerer den dybeste grønne værdi, kombineret med den højeste b*-værdi (~35) for den rigeste og mest mættede farve samlet set, selvom en lavere L*-værdi (~27,5) viser, at denne strimmel også var den mørkeste.

Det er værd at bemærke, at på L*a*b*-skalaen måler b*-værdien i sig selv blot, hvor langt en farve ligger på den blå-gule akse, hvor højere værdier indikerer mere gult snarere end »mere farve« i generel forstand. Sundt græs fremstår naturligt som gulgrønt snarere end ægte grønt, så en positiv b*-værdi er ikke i sig selv et problem; det afgørende er, hvordan den udvikler sig sammen med a*. I dette forsøg skiftede a*-værdien, i takt med at GTP-påføringsmængden steg, fra +2,5 i den ubehandlede strimmel til -5 i behandlingen med den højeste dosis, hvilket indikerer et meget stærkere karakteristisk mønster af ægte grøn farve. Den ledsagende stigning i b* stemmer overens med dette – en naturlig, levende gulgrøn farve, der er typisk for sundt, aktivt voksende græs, snarere end en forskydning mod gulning eller klorose, hvilket typisk ville vise en stigende b* uden en tilsvarende bevægelse mod grønt i a*.

L*a*b*-skalaen – også kaldet CIELAB

 

Figur 1 L*a*b*-farve målt med et kalorimeter, der viser græsstrimlernes sundhedstilstand.

Kort sagt: i takt med at GTP-påføringsmængden steg, bevægede farvemålingen sig længere ind i det grønne område og blev mere levende, hvilket afspejlede det, vi kunne se med det blotte øje – jo højere mængde, jo sundere og grønnere fremstod strimlen.
Ud over denne visuelle observation af en mere levende grøn farve efter udsættelse for lysstress viste de strimler, der var behandlet med GTP, også vækst, idet græsstråene var meget længere end i den ubehandlede gruppe (figur 2).

 

Figur 2 Græsstrimler efter udsættelse for lysstress, der viser vækst i græsbladene. Behandlingerne er: Ubehandlet (til venstre), GTP High (i midten), GTP High+ (til højre).

 

Afkølingshastighed efter lyseksponering

Figur 3 FLIR-billede taget, mens strimlerne var under vækstlamperne: Ubehandlet (til højre), High (i midten), High+ (til venstre).

Sideløbende med de FLIR-billeder, der blev taget, mens strimlerne var under 400 W-vækstlamperne (figur 3), blev det registreret, hvor hurtigt hver strimmel afkølede sig, når den blev fjernet (figur 4 og figur 5), idet overfladetemperaturen blev fotograferet hvert 5. minut i 30 minutter.

 

Figur 4 FLIR-billeder taget af strimlerne, mens de afkøledes. Fra venstre mod højre = 0 minutter, 5 minutter, 10 minutter, 15 minutter, 20 minutter, 25 minutter, 30 minutter.

 

Den ubehandlede strimmel viste her det mest markante forløb. Efter at have nået den højeste temperatur under lysene (~43 °C) afkøledes den hurtigt i de første 5 minutter, men fortsatte derefter med et langsomt, jævnt fald i hele de 30 minutter og nåede først op på samme niveau som de behandlede strimler mod slutningen. De High- og High+-behandlede strimler startede derimod fra et meget lavere udgangspunkt (~34–35 °C) og stabiliserede sig hurtigt, hvor de nåede en stabil temperatur inden for de første 10–15 minutter.

 

Figur 5: Temperaturen i græsstrimlerne, når de fik lov til at køle af i 30 minutter.

Dette underbygger det centrale fund: GTP nedsætter ikke blot spidstemperaturen under lysstress; den behandlede græstørv forbliver køligere under hele forløbet, i stedet for at skulle »indhente« temperaturen, når varmekilden fjernes.

 

Hvorfor farvebølgelængden er vigtig

Sammenhængen mellem GTP’s blå pigment og dets køleeffekt skyldes, hvordan forskellige bølgelængder af lys interagerer med planten. Synligt lys spænder over ca. 400–700 nanometer, og inden for dette interval er planter afhængige af fotosyntetisk aktiv stråling (PAR) for at drive fotosyntesen. Bølgelængder på under 400 Nm (Uv-lys) falder uden for dette nyttige område og beskadiger i stedet plantecellerne, på samme måde som Uv-stråler beskadiger menneskets hud.

Det synlige lysspektrum


Hvor planter naturligt forsvarer sig ved hjælp af karotenoidpigmenter, udfører GTP's blå pigment en lignende fotobeskyttende rolle ved selektivt at reflektere skadelige UV-bølgelængder, samtidig med at gavnlige PAR-bølgelængder stadig slipper igennem for at drive fotosyntesen. Dette er en bevidst balance: Tidligere forsøg viste, at hvis koncentrationen af det blå pigment blev for høj (5 %), blokerede det for meget af det lys, som planten faktisk har brug for, hvilket i sidste ende gjorde mere skade end gavn. GTP's sammensætning er designet til at ramme det optimale punkt: nok blåt pigment til at beskytte mod Uv-stråling og varmestress, uden at planten bliver berøvet det lys, den har brug for til at vokse.

Resultaterne af dette forsøg stemmer overens med denne mekanisme. GTP-behandlingerne med højere dosering blev ikke blot køligere under vækstlamperne og kølede hurtigere ned, når de blev fjernet, men viste også en stærkere grøn farvesignatur på L*a*b*-skalaen, hvilket indikerer et sundere, mere fotosyntetisk aktivt bladværk snarere end blot en kosmetisk farveændring. Den ubehandlede stribe blev derimod varmest under lyset og tog længst tid at komme sig, når den blev fjernet – et tegn på en plante under aktiv varmestress med mindre evne til at regulere sin egen temperatur.

Samlet set peger FLIR-billederne, kalorimeterdataene og resultaterne for afkølingshastigheden alle på den samme konklusion: GTP’s blå pigment er ikke blot kosmetisk. Ved at reflektere skadelige Uv-bølgelængder og samtidig bevare det lys, som planterne har brug for til fotosyntese, hjælper det græsset med at forblive køligere, sundere og i aktiv vækst under høj lysintensitet, hvilket underbygger resultaterne fra tidligere TourTurf® GTP-forsøg vedrørende varmestress og Uv-beskyttelse.